Der eksisterer mulighed for at mixe og lave musik online. Der er også oplagte muligheder for at det bliver til noget stort. Det er selvfølgelig svært at sige noget om hvilken form det skal have. Indtil videre er der en række muligheder, ccMixter, HobNox, JamGlue samt SpliceMusic.
SpliceMusic har godt nok være ret dødt det seneste år. De førende udviklere og igangsættere er hoppet over til henholdsvis HobNox og Freesound – og pengene er så småt forsvundet.
Nu kommer RemixGalaxy så ind i billedet. De har lige købt SpliceMusic og har tænkt sig at integrere de gode ting i et tilsyneladende nyt og stort online remix projekt. Indtil videre er der ikke sket så meget. RemixGalaxy’s side er en splash præsentation, hvor man kan tilmelde sig en beta periode ifm åbning.
De lover dog guld og grønne skove i en netop udsendt nyhedsbrev – kæmpe remix konkurrence og sindsygt meget kvalitets materiale. Alt sammen i løbet af det tidligere forår 09. Nu må vi se.
Man kan i hvert fald undre sig over, at de blot kaster en imaginær gulerod ud til publikum – og ikke noget rigtigt. Såfremt alt den gang i den, de lover, er lige om hjørnet kunne de ligeså godt have ventet til det – og så havde de fleste i den mindste besøgt siden og prøvet interfacet.
Måske er de bare bange for at miste de sidste tilbageværende brugere på Splice. Som sagt, det er meget lang tid siden der er blevet gjort noget ved det lovende projekt.
Det bliver i al fald spændende at se hvordan online musik produktion kommer til at udspille sig over de næste fem år. Med alt den snak om ‘software som service’, er der virkeligt noget at komme efter her.

