Musik Produktion for en Nybegynder
21 okt
Musikproduktion fik en email i smasken. Essensen var noget lignende:
“Jeg vil gerne lave musik, hvad skal jeg gøre? Skal jeg lære nogle instrumenter? Er der nogle gode måder at komme i gang på?”
Rigtigt svært spørgsmål i virkeligheden. I al fald hvis man skal holder sig fra klicheerne om bare at kaste sig ud i det, øvelse gør mester, brug ørerne, tag en overbygning på Audio Design på Århus Universitet…
Hov, den sidste var egentlig slet ikke så dum. Måske er en universitets-overbygning ikke lige sagen, hvis man bare vil snuse til musikproduktion. Men der er masser af muligheder, der ikke er så voldsomme. Se dig om i dit område: er der et kultur-/ungdomshus der tilbyder studietræning? Er der en lokal musiker, der (mod lidt betaling) gider at give nogle undervisningstimer i en produktions-programmer og –teknik.
Hvis vi lige runder en slidt frase: “al begyndelse er hård”. Slidt men sandt. Brug ovenstående til ikke at brække nakken, for selvom det er slidt, er det sandt. Hvis der er en der holder dig i hånden bare et par timer, kan du tage et kvantespring uden lige.
Produktionsprogrammer, routing, latency og alt det andet ballade, kan være svært gennemskueligt – og selv jeres undertegnede, der har været på skole, der har brugt mange år på forskellige programmer, er det måske kun 10% af programmernes funktionalitet jeg bruger og kun (max) 20% jeg kender.
Det er ikke dræbende nødvendigt, at spille på et eller flere instrumenter, selvom det ikke skader. Der er flere indfaldsvinkler til musik, herunder originalindspilninger over konsekvent sampling.
Skulle jeg starte med at lave musik i dag og havde jeg ikke andre oplagte muligheder, så ville jeg uden tvivl gå ned på mit lokale spillested og spørge en tekniker eller lignende, om de kunne give et par timers undervisning så man lige kunne komme i gang. De kan som regel deres håndværk godt.
Der er en underskov af video tutorials, gratis lydprogrammer og viel spass i det hele taget – men det er altså bedst og nemmest lige at sidde med en, der kan nogle gode rutiner, genveje og kan ordne den bagvedliggende teknik.
Det kunne selvfølgelig være spændende at høre, hvordan andre er kommet i gang og hvordan de ville gøre det, hvis de skulle begynde igen. Kommentarerne er åbne.








Hvilket software program ville være godt til produktion af musik?
Jeg synes det er vigtigt om man kender nogen der allerede laver musik og kan hjælpe en – og ligeledes om man er klar på at bruge nogle penge på det.
Umiddelbart ville jeg prøve at downloade FL Studio. http://flstudio.image-line.com/documents/download.html – det er gratis at prøve og lyden man får ud af det er også god. Det er i al fald en god måde at komme i gang på. Den helt lille version koster kun 300,-
Du slipper for at skulle forholde dig for meget til indspilning i første omgang, men kan kaste dig ud i at lave beats.
Jeg er sikker på mange vil anbefale dig Reason fra Propellerhead – det er også super fedt og med meget god lyd. Men det koster altså mange penge (3500 ca). Især hvis man ikke ved om det er noget man kommer til at bruge. Reason er vist også gratis at at prøve. Du kan downloade det her: http://www.propellerheads.se/download/
Under alle omstændigheder er det ikke spild af tid at kigge på nogle af ovenstående. De er rigtig gode – og kan kombineres med nogle af de store og tunge drenge: Cubase, Logic og ProTools.
Det bedste du kan gøre er at downloade. Lege lidt. Så samler du et par spørgsmål hvor du går kold og vender tilbage. Der er helt sikkert nogle hoveder herinde der vil hjælpe dig lidt i gang.
Personligt er jeg glad for Cubase med FL studio som slave med Rewire…
Min sidste ide er kun et godt valg hvis du kan og gider læse engelsk. Så ville jeg hive fat i Reaper. Som DAW – og du kan downloade og bruge det gratis et godt stykke tid. Ellers skal du kun slippe 300,- for det til privat brug. Billigt.
Hvad for computer har du? Gammelt lort? Mac eller PC?
Er du klar på at bruge penge? Hvor mange?
Hvad for musik vil du lave? Rockguitar? Rap? Bip bip? Klassisk?
Ellers er det umuligt at svare. Alle programmerne Peter nævner er fine. Men det kommer an på hvad man vil.
Mange tak for de gode råd allesammen!! Jeg vil lige prøve at downloade lidt programmer og føle mig lidt frem. Jeg har en rimelig ny pc, og jeg er ikke bange for at smide et par tusind på bordet, men omkring 2000 ikke højere end 2500, bliver næsten for meget hvis det ikke fanger. Nogle gode programmer i den prisklasse?? sætter pris på jeres hjælp!
Ps kunne godt tænke mig at lave nogle beats, som er anderledes, jeg synes Kid Cudis album er for fedt?