iBeat, wave lyd
9 jun
Endnu en høj kvalitets sample side til den voksende liste. Denne gang gæster vi iBeat, der deler lyd ud under Creative Commons licenser.
Specifikationer: gratis, lyd 16bit wave eller mp3. Kategoriseret og modereret lydarkiv til musikproduktion.
Når man jagter lyd rundt på nettet – bliver man let fanget i tvivlsomt tidspilde. Måske er der langt mellem de gode lyd bidder, måske har man ikke mulighed for at lytte før man downloader. Hos iBeat er begge disse problemer elimineret. Man kan både afspille lyd gennem et flash interface og streame i sin yndlings musikafspiller, og der er tale om modereret indhold… hvilket betyder at Trælse Dennis på ni ikke spammer med ulovlige rip offs, eller-mp3 eksperimenter i 96kbit og uden brug af rigtige toner.
Instrumentaler, loops og enkelt lyde
Siden skildrer mellem instrumentaler (instrumentals/tracks – flersporoptagelser), loops og beats (enkeltspors instrument optagelser) samt shots (produktionspakker, fx Yahama eller Pearl tromme pakker).
Derudover samler folkene bag overskuelige lister af udspecificeret musik, tag for eksempel deres side med rap beats. Instrumentalerne er gode til inspiration, podcasting, DJ arbejde og en karaoke-agtig tilgang. Man har også mulighed for at dykke ned i forskellige kategorier gennem forsiden – eller prøve sig med en noget uoverskuelig tag-browser.
Sitet kommer virkeligt godt omkring trommer, både på pakke og loop basis, men der er også spændende klaver, guitar og bass udvikling.
Vi anbefaler varmt siden, lyd biblioteket er helt sikkert et besøg værd, hvis man gør sig i musikproduktion. Så må i selv vurdere om det er farvet af vi selv har en finger med i spillet.

Der er givetvis en masse materiale. Noget rigtigt fint, noget knapt så godt. Det er den væsentligste grund til at vi gider liste dem her. Men man kan diskutere hvor brugervenlig siden er.
