Tag arkiver remix

Nephew Remix Kit

28 maj

Nephew har smidt et remix kit op på Koblo, det koster selvfølgelig penge. Smid det op på emix istedet!

Online Musik Produktion: SpliceMusic købt af RemixGalaxy

2 mar

Der eksisterer mulighed for at mixe og lave musik online. Der er også oplagte muligheder for at det bliver til noget stort. Det er selvfølgelig svært at sige noget om hvilken form det skal have. Indtil videre er der en række muligheder, ccMixter, HobNox, JamGlue samt SpliceMusic.

SpliceMusic har godt nok være ret dødt det seneste år. De førende udviklere og igangsættere er hoppet over til henholdsvis HobNox og Freesound – og pengene er så småt forsvundet.

Nu kommer RemixGalaxy så ind i billedet. De har lige købt SpliceMusic og har tænkt sig at integrere de gode ting i et tilsyneladende nyt og stort online remix projekt. Indtil videre er der ikke sket så meget. RemixGalaxy’s side er en splash præsentation, hvor man kan tilmelde sig en beta periode ifm åbning.

De lover dog guld og grønne skove i en netop udsendt nyhedsbrev – kæmpe remix konkurrence og sindsygt meget kvalitets materiale. Alt sammen i løbet af det tidligere forår 09. Nu må vi se.

Man kan i hvert fald undre sig over, at de blot kaster en imaginær gulerod ud til publikum – og ikke noget rigtigt. Såfremt alt den gang i den, de lover, er lige om hjørnet kunne de ligeså godt have ventet til det – og så havde de fleste i den mindste besøgt siden og prøvet interfacet.

Måske er de bare bange for at miste de sidste tilbageværende brugere på Splice. Som sagt, det er meget lang tid siden der er blevet gjort noget ved det lovende projekt.

Det bliver i al fald spændende at se hvordan online musik produktion kommer til at udspille sig over de næste fem år. Med alt den snak om ’software som service’, er der virkeligt noget at komme efter her.

Calendargirl: Mængder af vokal spor fra en og samme kunstner

13 nov

Calendargirl: Mængder af vokal spor fra en og samme kunstner

Står du og mangler lidt sprød vokal, og har svært ved at finde noget sammenhængende? Så er Calendargirl projektet værd at tjekke ud.

Ofte står man med p***** i postkassen når det kommer til materiale mængde. Derfor ender en skæring med vokal med en gentaget sampling … gentagelse gentagelse gentagelse. Det er i den grad noget, som den kommercielle del af musikindustrien har perfektioneret, og det er jo ikke sikkert det er alles kop the.

Har man lyst til at kaste sig ud i et reelt remix / mashup / semi-originalt projekt, er det tid til at skue mod de mange vokalspor fra samme sangerinde, der er stillet til rådighed under åbne licenser – og en god ide.

Ideen: Hun skriver en sang om måneden. Du laver et remix og feedback. Vi laver en plade.

I write one song a month. You remix and feedback. We make a record.

Det er da til at forstå. Og nemt at værdsætte. Du kommer altså ud over problemerne med kun at have ti sekunders vokal, som skal spredes over et længere nummer igen og igen.

Vi opfordrer selvfølgelig til at man støtter op om ideen og uploader tilbage, så det vakrer pigebarn kan få fornøjelse af både eksponering og samarbejde – der er selvfølgelig også værdien i, at få et super track, fra selveste dig.

Gå ind på månederne og download.

Mere her.

Lyd til remix for inspiration:

Remix med Emix – flere samples, vokalspor og online kollaboration

6 maj

Nogle af de der har startet MusikProduktion.dk, er også aktive på et nyt dansk web 2.0 / musik 2.0 remix web site.

Det er brugergenereret indhold i alle afskygninger. Men lad os lige vende os mod samples i første omgang.

Selvom siden ikke er forfærdentligt gammel, er der allerede en hel del spændende indhold. Der er altså en masse fine lyde – og der kommer flere til hele tiden. Måske dine?

Noget der for alvor er cool ved emix – er muligheden for at embedde (placere det på andre sider) sin musik på fx MySpace eller egen hjemmeside. På den måde bruger man projektets båndbredde og kommer ikke i klemme med sin internet udbyder.

Men særligt interessant, er remix mulighederne. Man kan lovligt download, sample, klippe og lave musik remix, som det passer en. Nyeste feature er at man kan sambejde om lukkede kollaboration, enten med specifikke eller invitere folk til åbent at bidrage med fx bas, vokal eller tekst.

Det hele er lovligt, i det man benytter sig af KODAs 2008 forsøg med Creative Commons Licenser. Så smut ind og blive en del af en åben dansk remix og musik kultur.