Tag arkiver Samples

Den danske sangskat og meget andet…

22 mar

… og det sågar til fri afbenyttelse:

Det virtuelle musikbibliotek:
… kig lidt på det…

Så du vil have vokal samples…

1 sep

Du kan finde gode gamle George Beeblebush her. Det er altid godt.

Samples: oversigten

16 aug

Samples oversigt
Vi har gæstet over 30GB gratis og lovlig lyd. Selvom vi er langt fra færdige, lader vi det ligge lidt tid.

Finder du et godt gemt sted, som du gerne vil dele, skal du ikke holde dig tilbage, skriv endelig en kommentar. Ellers er det bare at gå i krig med nogle af de listede kvalitets-steder. God sampling!

Følg links for at læse en smule om de forskellige arkiver og komme videre til siderne:

iBeat, wave lyd

9 jun

Endnu en høj kvalitets sample side til den voksende liste. Denne gang gæster vi iBeat, der deler lyd ud under Creative Commons licenser.

Specifikationer: gratis, lyd 16bit wave eller mp3. Kategoriseret og modereret lydarkiv til musikproduktion.

Når man jagter lyd rundt på nettet – bliver man let fanget i tvivlsomt tidspilde. Måske er der langt mellem de gode lyd bidder, måske har man ikke mulighed for at lytte før man downloader. Hos iBeat er begge disse problemer elimineret. Man kan både afspille lyd gennem et flash interface og streame i sin yndlings musikafspiller, og der er tale om modereret indhold… hvilket betyder at Trælse Dennis på ni ikke spammer med ulovlige rip offs, eller-mp3 eksperimenter i 96kbit og uden brug af rigtige toner.

Instrumentaler, loops og enkelt lyde

Siden skildrer mellem instrumentaler (instrumentals/tracks – flersporoptagelser), loops og beats (enkeltspors instrument optagelser) samt shots (produktionspakker, fx Yahama eller Pearl tromme pakker).

Derudover samler folkene bag overskuelige lister af udspecificeret musik, tag for eksempel deres side med rap beats. Instrumentalerne er gode til inspiration, podcasting, DJ arbejde og en karaoke-agtig tilgang. Man har også mulighed for at dykke ned i forskellige kategorier gennem forsiden – eller prøve sig med en noget uoverskuelig tag-browser.

Sitet kommer virkeligt godt omkring trommer, både på pakke og loop basis, men der er også spændende klaver, guitar og bass udvikling.

Vi anbefaler varmt siden, lyd biblioteket er helt sikkert et besøg værd, hvis man gør sig i musikproduktion. Så må i selv vurdere om det er farvet af vi selv har en finger med i spillet.

Free Loops fra … tja Free Loops

17 maj

Free Loops fra … tja Free Loops

Vi fortsætter føljetonen med referencer til sider med gratis og næsten gratis samples og loops. Denne gang er vi nået til Free Loops.

Sitet brøster sig af, at indeholde materiale til Acid Loops, Hip Hop, RnB, Drum Loops, Bass Loops, Synth Loops, Fruity Loop Sounds, Techno Loops, Rock Loops, Piano Loops, Flash Audio Loops, Video Game Loops, Movie/Soundtrack Loops, Sound Fx, Vocal Loops, Pad Loops, 808 Loops, 606 Loops, 909 Loops, Crunk Loops, Drum Rolls, Break Beat Loops, Trance Loops, House Loops, Jungle / DnB Loops, Prank Calls, 70’s Funk Loops, Live Instruments, Theme Songs, Midi Loops – i realiteten er det bare lyd i lossless format. Mest i wave, hvilket er glimrende. Men der skal jo selvfølgelig nogle søgeord til for at man kan blive fundet i de større søgemaskiner.

Free Loops LogoDer er givetvis en masse materiale. Noget rigtigt fint, noget knapt så godt. Det er den væsentligste grund til at vi gider liste dem her. Men man kan diskutere hvor brugervenlig siden er.

Umiddelbart ser siden brugervenlig og organiseret ud. Men trykker man på preview (i al fald med Firefox) kommer man ikke til et preview, være det sig stream eller flash player. Der er faktisk blot knyttet lidt begrænset information som størrelse og format. Man skal simpelthen downloade lyden! Når man så har suget det ned på sin harddisk, har filen sjovt nok ikke knyttet title eller beskrivelse til. Den hedder bare free loop ‘og så et eller andet ligegyldigt nummer’. Det er ikke bare upraktisk. Det er rigtigt upraktisk. Men sådan er det.

Man kan købe sig til alt materialet for en 100-krone seddel – om det er det værd, vil vi lade dig om selv at bestemme. Man kunne selvfølgelig håbe, at der var knyttet bedre meta-data sådan en lyd pakke. Men mon ikke det er tvivlsomt.

Sidst men ikke mindst – og det trækker altså også en smule ned – det fremgår ikke helt klart, om materialet er originalt, eller for den sags skyld lovligt. Free-Loops benytter til af både public domain og Creative Commons licenser. Men måden det bliver anvendt på er lidt skørt, vi har i hvert fald aldrig hørt om Attribution1 – og er i den grad i tvivl og værdien i at beskrive rettigheder med ‘ Creative Commons Audio: No’

Skal vi lige samle op!? Har du tid til det, så er der altså en hel del sjov og brugbar lyd. Free-Loops kommer dog ikke med på nogen top liste over gode resurser – der er simpelthen alt for meget ballade med at lytte til, og benytte filer efterfølgende. Og så gider vi ikke tænke mere over, hvor alt lyden kommer fra.

Page 1 of 212»