Tag arkiver wav

Free Loops fra … tja Free Loops

17 maj

Free Loops fra … tja Free Loops

Vi fortsætter føljetonen med referencer til sider med gratis og næsten gratis samples og loops. Denne gang er vi nået til Free Loops.

Sitet brøster sig af, at indeholde materiale til Acid Loops, Hip Hop, RnB, Drum Loops, Bass Loops, Synth Loops, Fruity Loop Sounds, Techno Loops, Rock Loops, Piano Loops, Flash Audio Loops, Video Game Loops, Movie/Soundtrack Loops, Sound Fx, Vocal Loops, Pad Loops, 808 Loops, 606 Loops, 909 Loops, Crunk Loops, Drum Rolls, Break Beat Loops, Trance Loops, House Loops, Jungle / DnB Loops, Prank Calls, 70’s Funk Loops, Live Instruments, Theme Songs, Midi Loops – i realiteten er det bare lyd i lossless format. Mest i wave, hvilket er glimrende. Men der skal jo selvfølgelig nogle søgeord til for at man kan blive fundet i de større søgemaskiner.

Free Loops LogoDer er givetvis en masse materiale. Noget rigtigt fint, noget knapt så godt. Det er den væsentligste grund til at vi gider liste dem her. Men man kan diskutere hvor brugervenlig siden er.

Umiddelbart ser siden brugervenlig og organiseret ud. Men trykker man på preview (i al fald med Firefox) kommer man ikke til et preview, være det sig stream eller flash player. Der er faktisk blot knyttet lidt begrænset information som størrelse og format. Man skal simpelthen downloade lyden! Når man så har suget det ned på sin harddisk, har filen sjovt nok ikke knyttet title eller beskrivelse til. Den hedder bare free loop ‘og så et eller andet ligegyldigt nummer’. Det er ikke bare upraktisk. Det er rigtigt upraktisk. Men sådan er det.

Man kan købe sig til alt materialet for en 100-krone seddel – om det er det værd, vil vi lade dig om selv at bestemme. Man kunne selvfølgelig håbe, at der var knyttet bedre meta-data sådan en lyd pakke. Men mon ikke det er tvivlsomt.

Sidst men ikke mindst – og det trækker altså også en smule ned – det fremgår ikke helt klart, om materialet er originalt, eller for den sags skyld lovligt. Free-Loops benytter til af både public domain og Creative Commons licenser. Men måden det bliver anvendt på er lidt skørt, vi har i hvert fald aldrig hørt om Attribution1 – og er i den grad i tvivl og værdien i at beskrive rettigheder med ‘ Creative Commons Audio: No’

Skal vi lige samle op!? Har du tid til det, så er der altså en hel del sjov og brugbar lyd. Free-Loops kommer dog ikke med på nogen top liste over gode resurser – der er simpelthen alt for meget ballade med at lytte til, og benytte filer efterfølgende. Og så gider vi ikke tænke mere over, hvor alt lyden kommer fra.

BBC Virtual Studio Samples

24 apr

BBC har over 1000 gratis samples i deres sample bank.

De er kategoriseret efter instrument type; trommer, bas eller effekter. Men man kan også søge på genre; house, dance og hip hop.

Du finder det her.

Du skal have Real Player for at lytte til det, men du kan downloade alle musik samples i .wav formatet.

Samples – Hvad med 8GB lyd fra OLPC

24 apr

OLPC (One Lap Top Per Child) organisationen, har stillet 8.5GB gratis samples til rådighed.

Musikken kommer fra en lang række bidragsydere – blandt andet Berklee College of Music blot for at nævne en.

Lyd og musik samples inkluderer effekter, loops, grooves, trommer, stemmer/vokaler og instrumenter. Alle er 16bit 44.1khz (og ofte tilgængelig i andre sample rates og formater) normaliseret til -3dB.

De er ved at blive omorganiseret således de er tilgængelige over p2p torrents. Den officielle side linker til opdateringer. Hvis du har en bittorrent klient, kan du hente det meste via dette link fra mininova. Har du ikke en kan vi anbefale utorrent.